Det er ikke, fordi vi aldrig hører om dem i medierne. Tværtimod hører vi ofte om, hvordan prisen på olie svinger op og ned, og om hvordan guld til tider kan være den eneste sikre havn i et usikkert investeringsmiljø.
Vi taler her om råvarer – et ofte overset investeringsalternativ hos den danske privatinvestor. Der tegner sig nemlig et tydeligt billede af, at danske privatinvestorer i høj grad placerer deres frie midler i aktie- og obligationsmarkederne, mens de til gengæld går i en stor bue udenom råvaremarkederne.
Manglende kendskab til råvaremarkederne bærer formentligt skylden
Det er der imidlertid ingen grund til. Der kan være ganske pæne afkast at hente på råvaremarkederne. Når danske privatinvestorer alligevel holder sig fra handel med olie, guld og andre råvarer, skyldes det formentligt, at deres kendskab til råvaremarkederne er begrænset.
Og hvordan kommer du så i gang med at handle med guld, olie, kobber og andre råvarer, når du starter på bar bund, og ikke har forstand på råvarehandel?
Sådan kommer du i gang med råvarehandel
Som med alle andre investeringsformer kræver råvarehandel også, at du sætter dig ind i, hvad du laver. Du behøver dog langtfra at være ekspert fra dag 1. Hos flere online brokere kan du oprette en demo-konto, hvor du kan handle råvarer med fiktive midler uden at risikere at tabe egne penge på fejlslagne handler.
Mens du trader for fiktive penge, er det en god idé at sætte dig ind i, hvordan de forskellige markeder fungerer – både i teorien, men også i praksis. Start med at fokusere på en enkelt råvare – selv nært beslægtede råvarer kan opføre sig vidt forskellige grundet forskellige underliggende mekanismer, som du som nybegynder ikke kender til. Du kan altid udvide med flere råvarer på et senere tidspunkt, når du føler, at du har fået nogenlunde styr på den første råvare.
Der findes masser af forskellige kilder på nettet, hvor du kan læse mere om, hvordan du griber teori og praksis an, når du begynder at investere i råvarer for første gang. Her kan en side som Investorpedia varmt anbefales, da den både er god til at forklare de grundlæggende teorier, men også beskrive de forskellige begreb indenfor råvarehandel, så du får styr på dem fra start.
Herefter er det egentlig blot at fortsætte i samme spor. Lav flere fiktive handler, og byg på din viden omkring råvarehandel. Før eller siden vil du føle dig hjemme i handel med råvarer, og dermed være klar til at begive dig ud i din første råvarehandel for rigtige penge.