Hvis din bil er det primære transportmiddel i familien, er du nok bekendt med de forskellige former for serviceeftersyn der findes, men ved du også, hvor ofte man anbefaler de forskellige servicetjek, og hvordan du kan spare rigtig mange penge på dem? Herunder kommer en kort gennemgang af de tre typer af serviceeftersyn og ét tip til at spare en formue.
Olieservice
… er det man kalder det grundlæggende eftersyn på bilen. Det vil typisk indeholde udskiftning af oliefilter og olie. Hos nogle forhandlere får du også kontrolleret, smurt og justeret bremser, kølervæske, døre og lys samt tjekket dit dæktryk.
Hvor ofte skal der foretages olieservice? På langt de fleste biler er der som udgangspunkt mellem 10.000 og 15.000 km. hvert tjek.
Lille eftersyn
Ved det lille eftersyn vil du også få skiftet olie og oliefilter, men ud over dette følger der en del kontrol og justeringer med oveni. Du vil typisk få kontrolleret viskerne, lygterne og instrumenterne. Døre og klapper vil blive smurt, og du vil få justeret dæktrykket og kigget på dækmønstret i forhold til slitage. Der vil også blive tjekket op på undervognen, styretøjet, udstødningen, bremserne og til sidst vil bilen blive prøvekørt.
Stort eftersyn
… er som navnet antyder en storebror til det lille eftersyn. Du vil få den samme service som ved det lille eftersyn, men det vil herudover indebære yderligere service i form af udskiftning af brændstof- og pollenfilter sammen med gear- og bagtøjsolier. Dine bremser vil få den helt store omgang, idet de skilles ad, renses og smøres.
Søg og spar
Hvad enten der er tale om olieservice eller eftersyn, er der mange penge at spare, hvis du bruger nettet til at indhente forskellige tilbud til præcis din bil. På mange sider kan du se hvad service på bil koster og indhente forskellige tilbud på den service, du har brug for, så du er sikret den bedste pris og den bedste service.