Finansiel forståelse i undervisningen
Print
Finansiel forståelse er en fundamental kompetence
Ingen kan undslippe forbrugsverdenen. Vi er alle en del af den til en vis grad. Og med nye produkter og services, nye betalingsmetoder og nye markedsføringskampagner kan det være svært at træffe de rigtige beslutninger. Det at administrere sin egen økonomi er imidlertid en fundamental evne i alle menneskers liv - også børns.
For at være i stand til at træffe effektive beslutninger i dag og i fremtiden, er børn og unge nødt til at forstå mekanismerne bag penge og forbrug samt konsekvenserne af de valg, de træffer.
Hvad er din opfattelse af de beløb, dine elever har til rådighed?
Hvad mener du om antallet af markedsføringstiltag målrettet dine elever?
Hvor vigtig var din egen oplæring i finansiel forståelse og forbrugerfærdigheder?
Finansiel forståelse i matematikundervisningen
Undersøgelser viser, at børn og unge i dag mangler vigtige færdigheder for at kunne træffe effektive beslutninger vedrørende deres privatøkonomi. På samme tid føler et betydeligt antal forældre sig ikke i stand til at undervise deres børn i finansiel forståelse på grund af utilstrækkelig viden. Hvordan sikrer vi, at børn og unge er i stand til at administrere deres egen økonomi nu og i fremtiden?
Obligatorisk matematikundervisning har et betydeligt potentiale, da undervisning i matematik og undervisning i finansiel forståelse kan supplere hinanden. Gennem undervisningsmaterialerne Pengeby og Control Your Money kan elever fra børnehaveklasse til udskoling udvikle deres finansielle forståelse såvel som tilegne sig matematiske kompetencer og færdigheder udtrykt i det danske pensum - Fællesmål 2009. Eksempler på nogle af de matematiske læringsmål, der ligger til grund for undervisningsmaterialerne i finansiel forståelse, er beskrevet nedenfor.